|
Forord
EJNERS HISTORIE TIL OS v/ Bjarne Hermansen
Jeg mødte Ejner i efteråret 1973. Dengang først i 70'erne var det "in" at rende rundt med en kasettebåndoptager og indsamle folkeminder. Nu kan det med folkeminder jo være så meget - det kan også være de ting der sker her og nu; men måske er væk i morgen!
Jeg havde i den forbindelse hørt om Folkets hus i Stengade, og vidste at der var søndagsunderholdning HVER søndag.
Jeg tog derind. Huset var fuldt af børn og voksne, som hyggede sig og drak kaffe. Spillemandsgruppen "Stens Spillemænd" spillede (de udviklede sig senere til "Folkets Hus Spillefolk"), og midt i det hele gik en ældre mand rundt med to stokke, og så ud som om han ejede det hele, og i hvert fald var vældig stolt af arrangementet.
I en pause holdt han en velformuleret brandtale, hudflettede husets modstandere - og folk var begejstrede, unge som gamle. Hans fysiske tilstand var ringe, men han solede sig i de unge menneskers (især pigernes) omsorg.
Jeg faldt i snak med ham, og han fortalte begejstret om besættelsen af Folkets Hus og om kampen for at bevare dette unikke sted midt i saneringshelvedet.
Denne samtale blev til mange gennem mange år, og vi blev nære venner - uden at vi altid var enige!
Ejner var en ildsjæl i Folkets Hus. Han arrangerede i en lang årrække den ugentlige søndagsunderholdning - hvor han med sine fantastiske overtalelsesevner formåede, at få også kendte danske kunstenere til at optræde vederlagsfrit til støtte for Huset.
Han mødte også gerne op til politiske debatter og repræsenterede huset med en usædvanlig kampvilje. Det gjorde han på trods af, at han som inkarneret kommunist ofte gik partilinjen midt imod.
Ejner var en uhæmmet sangskriver! Han bidrog gerne uopfordret til underholdning med selvskrevne sange, sketches og monologer. Det var egentlig i lige linje fra det han havde beskæftiget sig med siden sin ungdom, hvor han optrådte rundt omkring på Sydsjælland.
Da han langt om længe, stærkt invalideret af slidgigt, fik en pensionistlejlighed, fik han ofte besøg af unge mennesker, som holdt af at diskutere med ham - klog, begavet og provokerende. Han mestrede diskussionens kunst selvom han kun havde en landsbyskole-baggrund. Ejner elskede sin båndoptager. På den indspillede han sine taler og tanker - og fik unge mennesker til at indsynge sine sange. Hans store projekt var at skrive bogen "En vaskermands erindringer"
- - -
Ved sin død 4. marts 1993 efterlod han manuskripter, sangtekster, bånd og en del billeder. De er nu overgivet til Næstved Lokalhistoriske Arkiv.
Jeg havde lovet ham, at prøve at få udgivet hans bog - tiderne har ændret sig, og jeg tror, at det er i hans ånd, at så mange nu kan læse den her på Internettet. Så her er den altså!
Djursland den 28. september 2000
Bjarne Hermansen
P.S. Tak til alle folk fra Folkets Hus, som har hjulpet med renskrivning og opsætning.
Til 1. kapitel
|