København d.
28.10.1999
Til:
|
||
Følgebrev til ”Indsigelse mod dispensationer vedr. det påtænkte byggeri på Folkets Park-grunden”. | ||
Som det fremgår af vedlagte
dokument, anser vi det omtalte byggeprojekt v. O. Abildhauge som faldende
udenfor de rammer, som fremstilles i lokalplanen.
Yderligere ønsker vi at gøre opmærksom på en række forhold ifm. den samlede sagsfremstilling. Forhåbentlig skal den udsendte ”Naboorientering” ikke tages som pejlemærke på, hvorledes Københavns Kommune ønsker at oplyse og inddrage borgere i beslutningsprocesserne generelt, og leve op til Planlovens § 20 om beboerhøring mere specifikt. For den udsendte ”Naboorientering” er svært at se som andet end en vildledning af borgerne. En sammenligning mellem planerne for det påtænkte byggeri og de relevante viser tydeligt en langt alvorligere diskrepans, end det forsøges fremstillet. I planerne for det påtænkte byggeri er ikke medberegnet parkeringspladser. Bebyggelsen er placeret ved gader uden parkeringsmulighed – på Stengade er parkering forbudt, Prins Jørgens Gade og den relevante del af Griffenfeldsgade har status af legegader. I lokalplanens § 9, stk. 4 anføres at ”Parkeringsdækning skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m etagearel”. En opfyldelse af dette krav ville fordre anlæggelse af over 50 parkeringspladser. Hvorfor berøres denne problemstilling
ikke i den udsendte ”naboorientering” ?
Det forhold, at Folkets Park-grunden
er omstridt, kan næppe komme bag på nogen. Det var den også,
da lokalplanen blev forhandlet og besluttet i starten af 1990´erne.
De præmisser lokalplanen blev vedtaget under var, at Parken skulle
forblive ”i en reduceret udgave”, ved at gårdrummet skulle være
åbent ud mod Prins Jørgensgade og mod Folkets Hus, og der
skulle være offentlig adgang. Det var, hvad offenligheden fik at
vide, det fremgik af ”Debatoplæg Byfornyelse, Folkets Hus-Karreen”,
januar 1994 og Byfornyelsesbeslutning ”Folkets Hus-karreen – Indre Nørrebro”,
februar 1996. Og det fremgår – godtnok ikke særligt åbenlyst
– af lokalplanens § 5 stk. 2 [”… af hensyn til den eksisterende baghusbebyggelse
på matr.nr. 434 Udenbys Klædebo Kvarter, København [Folkets
Hus], inden for det på tegningen viste skraverede felt skal etableres
en ca. 20 m. bred åbning af karreen efter Magistratens nærmere
godkendelse.”] og § 9, stk. 1. [”Friarealet … skal efter Magistratens
nærmere godkendelse indrettes med opholdsarealer for beboere og brugere”.]
I ”Naboorienteringen” er hele dette forhold udeladt. På trods af at planerne for bebyggelsen indebærer en fuldstændig aflukning af gårdrummet. Og her er vel at mærke ikke bare tale om en praktisk detalje, men derimod en principiel og væsentlig kerne i hele sagen og debatterne omkring bevarelse af Folkets Park – og et forhold af betydning for folkestyret: Kan befolkningen stole på Borgerrepræsentationen ? Vi er ikke vidende om, hvorledes
sådanne graverende misforhold har sneget sig ind i sagsbehandlingen.
Så vidt vi har kunnet informere os, er det materiale, som embedsmænd
har forelagt medlemmerne af Borgerrepræsentationen samt Økonomi-
og Bygge- og Teknikudvalget vildledende på de samme punkter som ”Naboorienteringen”.
På baggrund af ovenstående kræver vi vedtagelserne af det fremlagte byggeprojekt i Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen annulleret, og den udsendte ”Naboorientering” tilbagekaldt. Ovenstående klagepunkter vedrørende
”Naboorienteringen” er indbragt for Naturklagenævnet.
Venlig hilsen
Folkets Park Initiativet
|