| NB:
Naturklagenævnet har d. 23.11.1999 returneret klagen, idet de først
kan behandle den, efter at BR evt. har givet dispensationerne.
København d. 28.10.1999
Til:
|
||
| Klage over Københavns Kommunes ”Naboorientering” af. 15.10.1999 vedrørende planlagt byggeri på Folkets Park-grunden. | ||
|
D. 15. oktober 1999 udsendte Københavns Kommuneb / Bygge- og Teknikforvaltningen / Plandirektoratet en ”Naboorientering” vedrørende dispensationer fra lokalplan nr. 215 ifm. planlagt byggeri. ”Naboorienteringen” er på nedenstående felter mangelfuld/vildledende, og undertegnede opfordrer Tilsynsrådet til at skride ind overfor Københavns Kommune, og kræve ”Naboorienteringen” kendt ugyldig. En sammenligning mellem planerne for det påtænkte byggeri og den relevante lokalplan afslører diskrepanser, som ikke fremgår af ”Naboorienteringen” – vel at mærke diskrepanser, som enten kræver dispensation (og derfor forudgående orientering til borgerne) eller er at så principiel karakter, at de umuliggør, at der kan dispenseres fra lokalplanen. Københavns Kommune er tidligere i sagens gang blevet gjort opmærksom på de nedennævnte diskrepanser mellem lokalplan og byggeplaner, såvel i pressen (f.eks. i JyllandsPosten/København d. 29. januar 1999) som i henvendelse til Borgerrepræsentationen (”Protest mod den planlagte lukning af Folkets Park”, Beboerforeningen Nørrebro d. 25.11.98). Da disse henvendelser ikke har bragt Københavns Kommune til at rette op på misforholdet, vælger vi derfor at indbringe sagen for Naturklagenævnet. Forholdene vedrører særligt: lokalplanens § 9, stk. 4: ”Parkeringsdækning skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m etagearel”. (I planerne for det påtænkte byggeri indgår ikke anlæggelse af parkeringspladser - en opfyldelse af lokalplanens krav ville fordre anlæggelse af over 50 parkeringspladser.) lokalplanens § 5 stk. 2: ”… af hensyn til den eksisterende baghusbebyggelse på matr.nr. 434 Udenbys Klædebo Kvarter, København [Folkets Hus], inden for det på tegningen viste skraverede felt skal etableres en ca. 20 m. bred åbning af karreen efter Magistratens nærmere godkendelse.” og lokalplanens § 9, stk. 1.: ”Friarealet … skal efter Magistratens nærmere godkendelse indrettes med opholdsarealer for beboere og brugere”. I ”Naboorienteringen” er hele dette forhold udeladt. På trods af at planerne for bebyggelsen indebærer en fuldstændig aflukning af gårdrummet, hvortil der kun skal være adgang for den påtænkte andelsforenings medlemmer. Og her er vel at mærke ikke bare tale om en praktisk detalje, men derimod en principiel og væsentlig kerne i hele sagen og debatterne omkring bevarelse af Folkets Park – og et forhold af betydning for folkestyret: Kan befolkningen stole på Borgerrepræsentationen ? De præmisser lokalplanen blev vedtaget under var, at Parken skulle forblive ”i en reduceret udgave”, ved at gårdrummet skulle være åbent ud mod Prins Jørgensgade og mod Folkets Hus, og der skulle være offentlig adgang. Det var, hvad offenligheden fik at vide, og det fremgik af ”Debatoplæg Byfornyelse, Folkets Hus-Karreen”, januar 1994 og Byfornyelsesbeslutning ”Folkets Hus-karreen – Indre Nørrebro”, februar 1996. Venlig hilsen
Folkets Park Initiativet
|