København d. 25.11.98

Til:
Borgerrepræsentationen
Rådhuset
1599 København V.

Protest mod den planlagte lukning af Folkets Park
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Beboerforeningen Nørrebro anser den gældende lokalplan for særdeles uheldig. Vi har dog bemærket os, at lokalplanen stipulerer en bevarelse af Parken inde bag den berammede randbebyggelse - og at den aktuelle bebyggelsesplan er i modstrid hermed, idet der i hullet mod Prins Jørgensgade bygges en mur, og der kræves afspærring mellem Folkets Hus og "gårdanlægget" inde i den påtænkte bebyggelse. Vi må på det allerbestemteste protestere imod at en lokalplan på denne vis kan "bøjes" efter forgodtbefindende - i modstrid med gældende beslutninger.

Ligeledes strider planerne mod Borgerrepræsentationens Byfornyelsesbeslutning vedrørende området(vedtaget d. 15.9.94). Af denne fremgår det, at der skal oprettes to gårde i karréen, og at Folkets Park skal indgå i det nordlige gårdanlæg. Det fremgår endvidere at "de til de enkelte ejendomme hørende friarealer udlægges til fælles formål" og at "de enkelte ejendomme er pligtige at tåle den særlige benyttelse til
fælles formål, som gårdanlægget forudsætter".

Siden 1971 er Folkets Park blomstret op ved beboernes eget arbejde, og har dannet ramme om forskellige kulturelle, sociale og lokalpolitiske aktiviteter: hygge, musik, møder, teater osv.
Græsset må gerne betrædes, hunde behøver ikke at være i snor, og det er ikke forbudt at hygge sig rundt om et bål. Mange forskellige mennesker har siden brugt parken i deres dagligdag, til at mødes, lege, snakke og slikke sol. Parken har fået funktioner for det lokale kulturliv - udendørs musikarrangementer, fastelavn, cirkus, mini-dyrskue, folkekøkken, arbejdsdage osv.
Siden 1996 har lokale beboere bygget en legeplads gennem ugentlige arbejdsdage - med musik, mad, underholdning og hyggeligt sam-arbejde. Og en natur/skulptur-legeplads tog form.

Legepladsen finansieres gennem genbrug og støtte fra en række fonde, bl.a. fra Københavns kommune. Siden august -96 har initiativet arrangeret 40 - 50 arbejds- og kulturdage, hvor bl.a. legepladsen er bygget op og parken er vedligeholdt. Og disse arbejdsdage fortsætter, fordi legepladsen til stadighed kan udbygges, fordi der hele tiden kommer nye idéer til - og fordi det er rigtigt hyggeligt.

Folkets Hus er tæt knyttet sammen med aktiviteterne i Parken; Sammen udgør de to steder et mulighedsrum, hvor f.x. arrangementer kan veksle mellem at være ude i Parken og inde i Huset. Ideer og møder, der sker i Parken, kan videreudvikles i Huset og vice versa.

Mange forskellige skæbner har deres sociale liv her. Huset og parken udgør et miljø, hvor der er plads til alle. Her kan alle typer af mennesker finde en funktion og føle sig velkomne.

Hvis byggeriet gennemføres, vil det være uvelkomment blandt naboerne. Ja, rent faktisk kan man frygte, at der kommer en lille "velstandsghetto" med en ganske anden beboersammensætning, og uden forståelse for den fælleskultur, der præger området. F.eks. ift. Kirkens Korshærs natherberg på hjørnet af Prins Jørgensgade og Stengade - lige overfor det planlagte byggeri.
Stedet frekventeres af en stor gruppe hjemløse, hvoraf en del er narkomaner. Det præger området - men respekteres samtidig af naboerne: "De skal jo også have et sted at være". Gad vide om nogle nytilflyttere med en månedlig udgift på over 10.000 kr. vil være af den samme indstilling.
Eller om de vil kræve flere låse og gitre, mere politi,lukning af natherberget osv.

Det vil selvfølgelig være rart med flere boliger - også selvom de er så dyre, at kun de færreste vil kunne bo der. Men alene at vurdere sagen ud fra det argument er galimatias - for hvorfor så ikke genopføre alle baghusene og plastre hele byen til med højhuse. Argumentet om "flere boliger" må holdes op mod sagens andre aspekter,ikke mindst: forbedrer eller forværrer det mulighederne for at leve et godt liv i byen.

Hvis byggeriet gennemføres, vil Indre Nørrebro - der i forvejen er blandt de tættest bebyggede kvarterer i hele landet - blive berøvet dets eneste åbne, grønne område. Det vil sætte en stopper for ideen om en grøn og fodgængervenlig kile gående fra Nørrebroparken til Blågårds Plads (skitseret i Helhedsplan for Indre Nørrebro fra 1979). Sådanne grønne kiler er altafgørende for flora og fauna i byen, da de lukkede karréer kun har begrænset virkning i den retning.

Det helt specielle åbne og mangfoldige byrum vil blive smadret. Folkets Park med dets tilvoksede beplantning og vide udsigt skaber en fredelig stemning i kontrast til de nærliggende, trafikbelastede gader. Her får man nemt lyst til at gå lidt langsommere, til at kigge opad, til at sætte sig et øjeblik og kigge på de legende børn.

Den lokale aktivitet, der allerede sker, sker ikke i den blå luft. Den sker bl.a. i Folkets Park. Det er her, man går til, når man vil lave cirkus eller spille folkemusik i det fri, invitere vennerne til picnic eller hvad det nu måtte være. Folkets Park er et  ulighedsrum for kulturelle og sociale aktiviteter, ja nogle finder det ligefrem "idé-vækkende", at der ligger sådanne muligheder åbne. Og aktiviteterne i Folkets Park har da også været med til at give kvarteret et løft - så der nu er startet en økologisk café og en økologisk andelsbutik i Griffenfeldsgade. Så lokale beboere er begyndt at udarbejde planer for, hvordan de triste gader i kvarteret kan forvandles til fredelige og indbydende gaderum.

Folkets Park er placeret midt i et meget sammensat kvarter. Mange befolkningsgrupper er social presset - bl.a. af arbejdsløshed, misbrug, at være flygtet fra sit hjemland eller andet. Men samtidig er der et usædvanligt stort socialt engagement og mange menneskelige ressourcer. Den forskelllighed skal blive en styrke, fremfor et problem. Dertil er det nødvendigt at folk mødes, lærer hinanden at kende og udvikler samværsformer. Og Folkets Park er en sjælden mulighed for det. Over en øl, en sludder, en spil petanque, leg med børnene eller praktisk arbejde i parken. Det er her, den hjemløse misbruger for første gang i mange år oplever glæden af at arbejde praktisk sammen med andre mennesker. Det er her somaliske flygtninge får lejlighed til at tale med indfødte. Det er her hundelufteren kan møde andre hundeluftere (hunde er blevet forbudt i mange gårdanlæg.) Alle disse menneskelig møder sker som regel i glæde og fordragelighed. Og de fleste kender reglerne for Folkets Park: ingen junk, ingen vold - her passer vi på hinanden. Dermed ikke sagt, at der ikke også er de problemer og konflikter, som vi ellers kun er tilskuere til som forbipasserende eller gennem medierne. Og det er ikke altid lige let at løse dem. Men problemerner løser sig ikke af sig selv, kun gennem at vi tager del i den proces det er, at udvikle løsningerne. Og det kan for eksempel tage tid og kræfter at lære en bande drilske rødder, at de kan være med til at bygge en legeplads, istedet for i kåd kedsomhed at sabotere arbejdet. 
Og det er kræfterne værd - for alle parter - at finde ud af, at en rødderne faktisk er gladere for at være med, end at være imod.

Det er altså bl.a. i Folkets Park, at den "integration", der er så efterlyst, foregår. Og det er ikke bare integration mellem folk af forskellig hudfarve. Det omfatter også den isolation, der plager så mange andre beboere - også i vores kvarter.

Det burde være en drøm for Borgerrepræsentationen, at lokale beboere - ganske kvit og frit - selv engagerer sig i at løse kvarterets sociale problemer; skaber en rar bydel, hvor der er alternativer til værtshusene. Og på den måde bidrager med idéer til, hvordan byen kan udvikle sig.

Gør København og Nørrebro en tjeneste - lad Folkets Park bestå.
 

venlig hilsen

Beboerforeningen Nørrebro.
Folkets Hus
Stengade 50
2200 Kbh. N.
 

P.f.v.

Angelika Matzen og Allan Nilsson