"Af de interviewede mener 80 % at området skal fortsætte som grønt område. Heraf angiver 40 % at de selv bruger parken idag. 10 % mener, der skal være andelsbolger. 5 % ønsker enten en anden form for park eller andelsboliger, mens de resterende 5 har svaret ved ikke eller er ligeglade."

"Parkens indretning mindre væsentlig
Mens de interviewede er meget optaget af, at området fortsætter som grønt område, er der ikke så markante holdninger til, hvordan den i givet fald ønskes indrettet. En central melding er: "Det skal i hvert fald ikke være byggeri!" Undersøgelsens resultater viser, at 65 % ønsker at Folkets Park skal fortsætte med at fungere som nu, gerne med forbedringer som renovering, renholdelse m.v., mens kun 15 % ønsker at park skal ændres til en "konventionel" park.

Undersøgelsen havde en tese om, at der blandt dé, der ikke bruger parken, ville være en holdning til, at parken skal indrettes anderledes, f.eks. som en konventionelt anlagt og drevet park. Det har vist sig ikke at være tilfældet, jævnfør tallene ovenfor. Der er mange, der ikke bruger parken, som gerne vil bevare den, netop på grund af dens karakter. De lægger vægt på, at det er rart, at parken ikke er så poleret og at der er brugerindflydelse.

Tendensen er, at i bebyggelserne tættest på parken, er ønsket om et grønt område mest udbredt. Mange finder det af stor betydning, at der er et "åndehul" i deres umiddelbare nærhed og ønsker bestemt ikke, at stedet skal bebygges. En del er glade for, at det er en park, hvor mange forskellige mennesker mødes - især i weekenderne. Det er liv og mange typer aktiviteter. 
Nogle, både indvandrere og danskere, har givet udtryk for at parken har en integrationsmæssig betydning, at "det er kulturformidling til alle parter!".

"Legepladsdelen" og "park-delen"
Tilsyneladende er der tale om at parken er i "to dele"; "legeplads-delen" og "park-delen" af Folkets Park. Legepladsdelen synes de fleste om, mens den utilfredshed, der er kommet frem, hovedsageligt er møntet på "park-delen". Der er bekymring om fulde mennesker, kanyler, slagsmål, løse hunde. Det giver utryghed for nogle, særligt i hverdagen, hvor der ikke er så mange mennesker i parken.

Parkens sociale betydning
Samtidig fremhæver flere dog samme forhold som positivt, idet de fremhæver, at parken kan rumme mennesker, som der ikke er plads til andre steder i samfundet. De giver udtryk for omsorg for disse, og stiller spørgsmålet:"Hvor skal de ellers være henne?".