Nedenstående følger den tekst, som arbejdsgruppen afleverede til Indre Nørrebro Bydelsråd d. 19. april (fotos og bilag er bortredigeret):
Indstilling fra Arbejdsgruppe om Folkets Hus-karréen.
BAGGRUND FOR ARBEJDSGRUPPEN
På det offentlige møde, indkaldt af Indre Nørrebro Bydelsråd d. 23. november 1998, blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde forslag til alternativ til det planlagte byggeri i Folkets Park, og dermed også et alternativ til lokalplanen for Folkets Park-karréen. Gruppen på 10 mennesker er sammensat af naboer og brugere af parken, aktive i Folkets Park Initiativet, Folkets Hus administrationsgruppe og forhandlingsgruppe, samt en socialpædagog og en gårdmand med tilknytning til området.
Arbejdsgruppen har mødtes jævnligt siden d. 28. januar 1999.
ARBEJDSGRUPPENS INDSTILLING
Arbejdsgruppen har afstået fra at fremsætte forslag angående karréens sydlige del – beliggende mellem Stengade, Korsgade, Griffenfeldsgade og Folkets Hus – idet hverken arbejdsgruppens sammensætning eller det offentlige møde d. 23. november 1998 yder tilstrækkeligt grundlag herfor. Dette har arbejdsgruppen skriftligt meddelt beboerne i den sydlige gård, og har i den forbindelse opfordret de berørte beboere til evt. at igangsætte en proces, hvori disse selv udvikler forslag til indretning og brug af den sydlige gård. Grundejerne i den sydlige gård har meddelt, at de ønsker den nuværende Byfornyelsesplan gennemført.

For så vidt angår karréens nordlige del – Folkets Park – indstiller arbejdsgruppen, at parkens nuværende anvendelse fortsættes og udbygges.
Som konsekvens heraf bør lokalplanen ændres, således at området får status som ”grønt og offentligt”.

 Gruppen opfordrer Bydelsrådet til:
- At indkalde til et offentligt møde, hvor beboere får lejlighed til at diskutere indstillingen;
- At rette henvendelse til Borgerrepræsentationen m.h.p. at få standset de nuværende byggeplaner og igangsætte procedure for vedtagelse af en ny lokalplan;
- At tage skridt til udarbejdelse af en ”helhedsplan” for området mellem Assistens Kirkegård og Blågårdsgade.

Indstillingen bakkes enstemmigt op af arbejdsgruppen, og ses at være i forlængelse af konklusionerne på den offentlige møde d. 23. november 1998.
BEBOERFORENINGEN NØRREBRO
Arbejdsgruppen foreslår at administrationen af Folkets Park-grunden overgår fra magistratskommunen til Indre Nørrebro Bydelsråd. Bydelsrådet vil således kunne indgå konkrete, lokale aftaler om den praktiske brug og administration.

Beboerforeningen Nørrebro - hjemmehørende i Folkets Hus - og arbejdsgrupper herunder, har siden parkens grundlæggelse i 1971 varetaget opbygning og vedligeholdelse af parken, og har organiseret størstedelen af de offentlige arrangementer, der er foregået heri. Dette er sket gennem løbende inddragelse af beboere og beboerinitiativer.
Dette arbejde er foregået uden formaliseret aftale med kommunale myndigheder.

 Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund, at Bydelsrådet og Beboerforeningen indleder forhandlinger om de vilkår, hvorunder Beboerforeningen i fremtiden kan videreføre administration, udbygning og vedligeholdelse af parken, samt bidrage til de sociale og kulturelle aktiviteter i parken.
Arbejdsgruppen har taget kontakt til Beboerforeningen, der bekræfter at være interesseret heri.

Arbejdsgruppens konklusioner er foretaget på baggrund af analyser af parkens særlige sociale og kulturelle betydning for kvarteret, samt den betydning området har – og yderligere vil kunne få – som en grøn åbning i et tæt bebygget kvarter.
 
VEDLAGT SAGSFREMSTILLING: BILAG:
1. Folkets Park´s historie
2. Folkets Park i dag.
3. Planlagte aktiviteter i Folkets Park.
4. Folkets Park´s betydning for kvarteret.
5. Folkets Park´s betydning for byens rum.		 A: Skitse over Parken med planlagte tiltag.
B: Plantegning over Parken og de nærmeste gader.
C: Udsnits-forslag til helhedsplan.

Alle foto´s er venligst udlånt af Folkets Park Initiativet.
1.   FOLKETS PARK´S HISTORIE.
PARKENS OPRINDELSE I 1971.
Parkens gamle del – mod Stengade – blev oprettet i 1971. Grunden var ryddet for bebyggelse, og blev af beboerne indrettet med planter og møbler, og diverse offentlige arrangementer og dagligt liv startede. I september samme år indtog aktivister det nuværende Folkets Hus, og aktiviteterne bredte sig over både park og hus.
Efter krav fra kommunen organiserede brugerne sig i ”beboerforeningen Nørrebro”, og der indledtes forhandlinger om parken og huset. Disse forhandlinger er med afbrydelser forløbet siden.		 Forhandlingerne har ikke ført til en egentlig brugsaftale, men har til tider fundet løsninger på forskellige praktiske problemer.
Parken og huset udviklede sig i de kommende år som samlingssted for forskellige græsrodsinitiativer, og med udgangspunkt i huset oprettedes der en række aktiviteter, der – når vejret var til det – foregik i parken: akoholfri café, koncerter, karneval, musikgrupper, teater osv. Særligt spillemandsmiljøet bed sig fast, og har siden i huset og parken haft et tilholdssted, hvis betydning rækker langt ud over Nørrebro.
Lokalplanen fra 1993.
På trods af omfattende protester vedtog Borgerrepræsentationen i 1993 en lokalplan, der sigtede mod boligbyggeri i Folkets Park. Det politiske flertal vedtog en plan, der officielt skulle sikre, at Folkets Park vedblev med at eksistere i en reduceret form inde bag et rand-byggeri.  Bl.a. derfor indgik det i lokalplanen, at der skulle sikres adgang til Folkets Park og Hus, og der skulle etableres en 20 meter bred åbning mod Prins Jørgensgade.
FSB´S PROJEKT I 1996.
I planlagde Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB) at udfylde lokalplanen med en randbebyggelse bestående af andelsboliger, især forbeholdt ældre. De valgte dog senere at opgive disse planer, bl.a. under indtryk af protester fra FSB´s egen Blågårdsafdeling.
Samtidig oprettedes ”Folkets Park Initiativet”, hjemmehørende i Folkets Hus,		 efter offentlige møder om parkens fremtid. Dette initiativ påbegyndte i efteråret 1996 opbygningen af naturlegepladsen ud mod Griffenfeldsgade, og har siden taget initiativ til en lang række arbejdsdage og kulturelle arrangementer i parken.
DELVIS RYDNING AF LEGEPLADSEN I 1997.
I efteråret 1997 sendte Byfornyelsesselskabet København – der administrer parken på Kom-munens vegne – bulldozere for at rydde legepladsdelen. Tililende naboer fik stoppet rydningen, men først efter at størstedelen af legepladsen var tilintetgjort. Kommunen og Byfornyelsesselskabet beklagede bagefter episoden som ”en fejltagelse”. Som en konsekvens af episoden indledtes forhandlinger mellem Beboerforeningen Nørrebro/Folkets Park Initiativet og Kommunen/Byfornyelsesselskabet. Formålet hermed var at udarbejde en aftale, evt. af midlertidig karakter, for Beboerforeningens administration af parken. Kommunen trak sig ud af disse forhandlinger i december 1997.
I november 1998 offentliggjordes planer for bygning af private andelsboliger, med tilhørende aflukket gårdanlæg, i Folkets Park.
2.   FOLKETS PARK I DAG.
Folkets Park og Legeplads er et åbent og broget område, og giver plads til et bredt spektrum af aktiviteter. Derfor er det ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af områdets brug.

Til daglig – mest om sommeren – benyttes parken til almindeligt rekreativt brug; forbipasserende og beboere i området nyder solen, luften og bevoksningen. En del lokale beboere bruger parken som deres ”have”, og opholder sig dér, når vejret tillader det; lufter deres hund eller sidder lidt ved bålstedet. Sammen med nogle venner, børn eller over en øl. Mange af parkens faste brugere kender hinanden, og benytter området som et socialt mødested.

Således bruger en stor gruppe børn, bl.a. en del tosprogede, legepladsen – især rampen, legestativet, legehuset, bakkerne og plænen i parkens gamle del - som deres faste opholdssted, og disse kender ikke bare hinanden, men også en del af de voksne.

En lang række af områdets institutioner, foreninger og virksomheder benytter parken til småmøder, pauser, ”ventesal”, TV-optagelser mm; især Kirkens Korshær, de omkringliggende indvandrerklubber, Sankt Ansgars SFO, Askovgården, Folkets Hus, Andelsbutikken Spidsroden, TV-STOP, Den Økologiske Café osv.

Kvarterets forskellige kulturelle og politiske sammenslutninger benytter parken til græsrodsfestival´er, cirkus, børnedyreskue, karneval, open-air-biograf osv.

 I parken og på legepladsen afholdes en række offentlige arrangementer, hvoraf de fleste arrangeres af Folkets Park Initiativet og andre grupper i Folkets Hus, bl.a. arbejdsdage hver lørdag i sommerhalvåret, hvor op til 100 mennesker i forskellige aldre i hyggeligt tempo arbejder på at udbygge og vedligeholde legepladsen og parken. Ofte ledsages disse arbejdsdage af musik, gøgl og udendørs fællesspisning, nogle gange i samarbejde med Den Økologiske Café på Griffenfeldsgade eller folkekøkkenet i Folkets Hus.
Af andre faste offentlige arrangementer kan nævnes Solhvervsfester, fastelavn og 1. maj.
 

En væsentlig del af aktiviteterne i parken og på legepladsen udspringer af aktiviteterne i Folkets Hus, og fra grupperne der; bl.a. folkekøkken, arabisk, spansk og dansk folkedans, forskellige spillemandsgrupper og -træf, kor, TV-STOP, medieværksted og malergrupper. Huset har for nylig fået installeret varme, hvorfor aktivitetsniveauet forventes at stige væsentligt, og flere kulturelle sammenhænge vil komme til hus og park.
3.   PLANLAGTE AKTIVITETER I FOLKETS PARK.
De ovennævnte aktiviteter fortsættes, og efterhånden som legepladsen bliver stadig mere udbygget, skabes udfoldelsesplads for stadig flere børn i forskellige aldre.
Beboerne i området fortsætter arbejdet med at vedligeholde og udbygge park og legeplads, og Folkets Park Initiativet – hvor igennem kontinuiteten i arbejdet sikres – er i dette forår bl.a. gået i gang med:
  • at færdiggøre de påbegyndte legeredskaber med klatrenet og gynger,
  • at lydisolere og male rampen og rutschebanen,
  • at nyanlægge en del af den store plæne til boldspil og ”blødt græs”,
  • at bygge flere siddekroge,
  • at renovere de værende bænke og bålpladsen,
  • at forbedre kompostordningen.
(Jævnfør bilag 1: ”Byggeri i Folkets Park”; arbejdsskitse fra Folkets Park Initiativet, efterår 1998.)		 Initiativet planlægger også at opsætte yderligere skraldespande for at lette den daglige renholdelse, og en gruppe hundeejere er gået sammen om at opsætte ”hundelortepose-automater” og/eller anlægge et hundetoilet.
Yderligere er der planer om at tilføre parken flere skulpturer, evt. i samarbejde med omkringliggende skoler/institutioner og kunstnergrupper.

P.t. er forårets/forsommerens løbende kulturarrangementer ved at blive planlagt. Disse vil hovedsageligt tage form af ”eftermiddagskoncerter”, hvor bl.a. den skjulte mangfoldighed af musik og dans fra forskellige kulturer kan blive til glæde for flere. Der er påbegyndt et samarbejde med spillestedet ”Stengade 30” om i fællesskab at lave kulturelle arrangementer i parken, og en gruppe er ved at forberede en ”open-air”-biografsæson.
4.  FOLKETS PARK´S BETYDNING FOR KVARTERET.
Parken som socialt rum.
Folkets Park og Legeplads er – sammen med Folkets Hus - et åbent rum, der skaber mulighed for sociale møder, også med mennesker, man ellers ikke omgås. Det kan være den nabo, man aldrig før har talt med, det kan være mennesker fra andre lande, mennesker der lever livet på en ganske anden måde – eller mennesker i andre aldre. Folkets Park er karakteriseret ved, at man her ofte ”kommer hinanden ved”. Dette skyldes parkens og legepladsens indretning, hvor rum for forskellige aktiviteter overlapper, men også at der er i parken er udviklet en bestemt ”kultur” eller stemning, hvor mennesker – i langt højere grad, end i byens andre parker – taler sammen.
Alle disse menneskelige møder sker som regel i glæde og fordragelighed. Dermed ikke sagt, at der ikke også opstår problemer og konflikter. Og det er ikke altid lige let at løse dem. Men problemerne løser sig ikke af sig selv, kun gennem at almindelige mennesker tager del i den proces det er, at udvikle løsningerne. Og det kan for eksempel tage tid og kræfter at lære en bande drilske rødder, at de kan være med til at bygge en legeplads, i stedet for i kåd kedsomhed at sabotere arbejdet. Og det er kræfterne værd - for alle parter - at finde ud af, at rødderne faktisk er gladere for at være med, end at være imod.
At parken og legepladsen bliver bygget op og vedligeholdt af beboerne selv, og at den løbende planlægning sker på en måde, så man direkte fra gaden kan deltage, afstedkommer en større ansvarlighed.		  Man begår ikke hærværk mod det, man selv – eller ens søskende eller venner – har været med til at bygge op.

En del af det offentlige rums sociale processer tager ofte form af ”negative spiraler”, hvor manglende hensyn i gadelivet skaber flere låste gitre; flere låste gitre skaber surhed og hærværk. Så kommer der mere politi, og stemningen i gaderne bliver mere rå. Osv. osv.
Men ligesom der er negative spiraler, kan der også være positive. F.eks. når projekter og engagement giver erfaringer, inspiration og lyst til stadig mere. Som når glæden over at legeplads og park udvikler sig giver sig udslag i initiativer til også at gøre de omkringliggende gader mere grønne og menneskevenlige.

Det er altså bl.a. i Folkets Park, at den "integration", der er så efterlyst, foregår. Og det er ikke bare integration mellem folk af forskellig hudfarve. Det omfatter også den isolation, der plager så mange andre beboere - også i vores kvarter.
PARKEN SOM KULTURELT RUM.
Den lokale aktivitet, der allerede sker, sker ikke i den blå luft. Den sker bl.a. i Folkets Park. Det er her, man går til, når man vil lave fastelavn, cirkus eller spille folkemusik i det fri, invitere vennerne til picnic eller hvad det nu måtte være. Folkets Park er et mulighedsrum for kulturelle og sociale aktiviteter, ja nogle finder det ligefrem "idé-vækkende", at der ligger sådanne muligheder åbne.

Sådanne aktiviteter er oplagte i Folkets Park, og aktiviteterne styrkes gennem Folkets Hus placering i Parken.
Aktiviteterne i Folkets Park har bidraget til at give området et løft, så det er ved at udvikle sig til et ”landsbyens gadekær” – bl.a. sammen Den Økologisk Café og den økologiske andelsbutik Spidsroden i Griffenfeldsgade.

 Herigennem bidrager parken til at gøre bydelen spændende, og er sammen med bydelens andre ”livfyldte” områder – f.eks. Blågårds Plads og Sankt Hans Torv – med til at give området en unik karakter. Det betyder, at man kan gå en oplevelsesrig tur gennem bydelen, og for beboerne betyder det et mere udviklet forhold til det kvarter, de bor i.

Det engagement, der gennem årene har præget beboerne på Nørrebro, kræver, at mennesker mødes og at der er praktiske muligheder for at skabe noget sammen. Folkets Park og Legeplads er et sådant sted. Ikke mindst fordi parken og legepladsen aldrig bliver ”færdig”, men til stadig-hed har plads til nye idéer og projekter.
5.   PARKENS BETYDNING FOR BYENS RUM.
Indre Nørrebro er præget at tæt byggeri. Gårdsaneringerne har hjulpet på dette forhold, men har ikke desto mindre efterladt byen som en labyrint at stejle facader, hvor gaderne skærer sig igennem som skakter.

Folkets Park udgør en åbning i dette landskab. Hvad enten man opholder sig i Parken eller blot bevæger sig forbi, udvides synsfeltet, og man kan få øje på himlen, vejret og årstiden.
I Folkets Park er vegetationen varieret; der er høje gamle træer, buskadser, bede og græs. Den mangfoldighed er ikke bare sund for mennesker, men skaber tillige livsbetingelser for en række forskellige planter og dyr. At dette grønne område – i modsætning til de lukkede gårdrum – ikke er indkranset af høje mure, gør at insekter, frø, fugle og pattedyr kan bevæge sig til og fra, finde og skabe optimale biotoper.

Folkets Park er – sammen med beplantningen på Blågårds Plads siden af Stengade - placeret som en grøn åbning mellem kirkegården og søerne. '

(til top)

 Kravene til sådanne områder er stigende, og for Indre Nørrebros vedkommende vil tiltag i den retning naturligt inddrage Folkets Park.

Fra forskellig side arbejdes der på forskellige del-planer i den retning. Bl.a. omkring at gøre Griffenfeldsgade/Vævergade/Prins Jørgensgade grønne og opholdsegnede (Jævnfør bilag 2: ”Nørrebro Grøn Bydel”); planer om at omskabe Baggesensgade til et grønt rum med plads til småerhverv; den planlagte trafiksanering af Stengade og renoveringen af Blågårds Plads.

Der foreligger således en enestående mulighed for bydelen i at udvikle en ”bymæssig helhedsplan” i retning af at lade en grøn og åben kile strække sig fra Assistens Kirkegård til Blågårds Plads, og måske endda ned til søerne. Realiseringen af en sådan plan vil kunne give bydelen en helt enestående karakter. Med byggeri i Folkets Park vil denne mulighed være forspildt.