|
|
|
| Toke
Ward Petersen's (TWS) indlæg i Information d. 19. juli er symptomatisk og
interessant af mange grunde. Ikke mindst fordi det illustrerer essensen
af videnskabs- og samfundssynet i den dominerende økonomiopfattelse. Denne
økonomiopfattelse hviler efter min opfattelse på et helt forfejlet grundlag
og har en række negative konsekvenser. Ifølge TWP er der i den omdiskuterede analyse fra Danmarks Statistik tale om "en objektiv fremskrivning" og han mener ligeledes at "det er op til brugeren af fremskrivningen at fortolke tallene". Som økonom er TWP altså objektiv og han kan ikke stilles til ansvar for konsekvenserne af sine handlinger. Heri tager han grundlæggende fejl. Videnskabsfolk er ikke objektive; de er som alle andre mennesker historisk og kulturelt placerede som led i diskursive meningsdannelser. Det betyder ikke, at videnskabsfolk ikke kan sige noget væsentligt om verden, men det indebærer at ingen kan afskære sig fra refleksion og kritik ved at påberåbe sig objektivitet. Det samme gælder immunitet; økonomer må som alle andre tage ansvaret for deres handlinger for så vidt som de ikke er foretaget under tvang. Med denne basale fejlslutning i bagagen er det ikke overraskende, at TWP fortsætter i samme spor. TWP's hensigt er at lave "langsigtede økonomiske prognoser" og i denne forbindelse er det i visse tilfælde "nødvendigt at forsøge at fremskrive befolkningen mere end 40 år". Det handler altså om økonomiske forudsigelser. Dette stemmer godt overens med, at økonomisk teori bliver legitimeret som en empirisk videnskab ved at den hævdes at være god til at forudsige udviklingen i økonomien. Sandheden er dog, at både kort- og langsigtede økonomiske prognoser konsekvent skyder ved siden af, selvom den samlede økonomstand i årevis har brugt uanede ressourcer på at gøre deres prognoser bedre. Økonomer er altid de første til at påtale spild af ressourcer og ineffektivitet, men det ellers altid skarpe blik bliver påfaldende nok aldrig rettet mod deres egen praksis. Årsagen til, at økonomerne famler i blinde når de krampagtigt forsøger at forudsige samfundets udvikling er, tror jeg, at samfundet er for komplekst til at vi kan sige noget som helst fornuftigt om arbejdsløshed, økonomisk vækst eller lignende om 1 år eller om 10 år. Og når prognoser en sjælden gang viser sig at være tæt på, så skyldes det overkvalificeret held. Der kan ske hvad som helst og historien viser at samfundet altid har udviklet sig i retninger, som vi ikke har kunnet forudse. Det må være oplagt for enhver der ikke er økonom, at det er absurd at udtale sig om befolkningssammensætningen om 100 år. Der er ganske enkelt ingen der ved hvordan verden ser ud om 100 år. Forestil jer at man for hundrede år siden skulle have forudsagt hvordan verden ser ud i dag. Nej, vel! Udover at det er dårlig videnskab at lave prognoser, så har det også nogle graverende konsekvenser når hele dette cirkus bliver taget alvorligt og dækker sig ind bag ophøjet objektivitet. TWP taler selv om "de krav som forskydninger i befolkningens alderssammensætning stiller til udformningen af den økonomiske politik". Det vil altså sige at absurde prognoser der er som grebet ud af luften og kan formes som man ønsker det, kan stille krav til hvordan vi i dag skal føre politik, hvilket betyder at økonomernes fremtidsforestillinger kommer til at præge hvordan verden i dag bliver udformet. Det er den helt omvendte verden og på tværs af enhver demokratiopfattelse. Til grund for denne groteske samfundsmæssige praksis ligger den ældgamle tese om, at videnskaben kan levere det objektive materiale som en fornuftig politik må indordne sig under. Men selv hvis vi tilskriver os denne tese, så fører dårlig videnskab naturligvis fører til ufornuftig politik. Udover denne håndgribelige konsekvens af økonomernes velbetalte dagdrømme, så er det også vigtigt at rette et kritisk blik mod det samfundssyn der implicit bliver fremlagt, når man hævder at kunne forudsige. Det giver ikke mening at forudsige, hvis man mener at mennesker skaber historien, så når et videnskabs- og politiksyn står og falder med forudsigelseskraften, så gør denne anskuelse sig i samme bevægelse til fortaler for en tingslig historieopfattelse hvor fremtiden åndløst genspejler nutiden og menneskers evne til at præge historien bliver et problemmoment i et ellers velfungerende maskineri. Til sammen betyder det deterministiske og defaitistiske samfundssyn og det forhold, at økonomernes tingslige fremtidsvisioner er dagsordenssættende for den politiske debat, at den anskuelse som TWP er talsmand for, ikke er objektiv videnskab men i realiteten stiller sig i vejen for menneskets frie og demokratiske udfoldelsesmuligheder og derfor vores fælles evne til at skabe fremtiden. Derfor må svarene på TWP's centrale hypotetiske spørgsmål blive som følger: "fordi fremskrivninger er usikre, skal [man så] lade være med at lave dem?" Ja! Der er ikke tale om usikkerhed men om nonsens. "Er det bedre at færdes i blinde?" Vi færdes netop i blinde, når vi fratager os selv muligheden for at skabe historien! |
|
| Til
tekster
Til forsiden |