Kronik: Behovet for et nyt verdensøkonomisk system set i historisk perspektiv
(har været bragt i ”nye veje”, blad for studerende ved Aalborg Universitet)

Af
Kristian Foged Schmidt, Senita Karamehmedovic, Line Buchholt, Thomas Floor, Claus Poulsen, Christian Ydesen

Intro
Det er de færreste mennesker, der sætter spørgsmålstegn ved verdensøkonomiens indretning. Dette kan skyldes, at den opnåede levestandard ikke giver anledning til at kritisere det økonomiske system, som har formået at bibringe denne standard.
På et akademisk niveau føres der imidlertid til stadighed en intensiv debat mellem forskellige økonomiske skoler. Omkring 1980 kom neoliberalismen for alvor i højsædet efter Ronald Reagan og Margareth Thatchers magtovertagelse i henholdsvis USA og England. Dens økonomiske politik advokerer for at slippe markedskræfterne løs. Hvor den socialdemokratiske ideologi og keynesianismen går ud på at løse markedsfejl med politiske styringsindgreb, er det for neoliberale netop indgrebene, der er problemet.
Efter således at have været vidne til øgede økonomiske liberaliseringer i de sidste 20 år står verden i dag ansigt til ansigt med et stigende antal kriser. Nogle af de værste var de økonomiske kriser i Asien, Rusland og senest i Argentina.
Dette har bevirket at den intellektuelle debat er blusset op igen, blandt andet i form af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken og nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz’ kritik af den måde verdensøkonomien er indrettet på.
Stiglitz kan med rette siges at bygge videre på nogle af den engelske økonom John Maynard Keynes (1883-1946) tanker omkring verdensøkonomien. Især skal fremhæves ideen om etableringen af en veritabel verdensbank med en dertilhørende overnational valuta, der skal fungere på samme måde for verden, som en nationalbank fungerer i den enkelte stat.
Kronikken tager således sigte på at afdække denne forbindelse mellem to store økonomer der begge har det til fælles, at de står i opposition til deres samtids fremherskende økonomiske tænkning, nemlig den rendyrkede liberalisme. Samtidig søger kronikken at tegne et billede af en alternativ måde at indrette verdensøkonomien på, hvorved det fremgår at den verden vi ser i dag ikke er den eneste valgmulighed for menneskeheden.

Ustabilitet og Afhængighed
Den nuværende verdensøkonomi er ustabil, hvilket skyldes, at den styres af spekulation og samtidig forårsager øget ulighed i verden. Disse forhold forstærkes yderligere af, at verdensøkonomien er dybt afhængig af den amerikanske økonomi, hvorfor amerikanske interesser bliver styrende for indretningen af verdensøkonomien. Den amerikanske økonomi præsenterer til stadighed markante underskud på betalingsbalancen, og den er derfor ikke særlig stabil.
Ustabiliteten skyldes ikke, at økonomer har forsømt at komme med holdbare løsningsforslag til at overvinde denne ustabilitet. For nylig har den tidligere cheføkonom i Verdensbanken og nobelpristager i økonomi, Joseph Stiglitz udgivet en bog [1] , (omtalt i Information den 20.6) der ikke kun forholder sig kritisk til verdensøkonomiens indretning, men også kommer med et reformforslag, der bygger videre på den store berømte økonom, John M. Keynes.

Stiglitz’ tanker
Stiglitz’ synspunkt er, at hovedårsagerne til de økonomiske kriser stammer fra de frie kapitalbevægelser, der specielt kan have negative konsekvenser, når der sker en tilbagetrækning af udenlandsk kapital. Løsningen på disse kriser skal derfor findes i en bedre statslig kontrol med sådanne kapitaltransaktioner, således at den økonomiske investeringsrisiko kommer til at stemme overens med den sociale risiko, som transaktionen rummer for det enkelte land. Han mener desuden, at de rige lande i Europa og Nordamerika skal fjerne alle handelshindringer på import af varer fra ulandene samt, at der skal iværksættes forhandlinger om en delvis gældsanering af ulandene.
I dag er der, ifølge Stiglitz, behov for en omstrukturering i det økonomiske magtspil på samme måde som på konferencen i Bretton Woods efter 2. verdenskrig. Han er derfor fortaler for indførelsen af en global valuta til anvendelse mellem lande, hvilket minder meget om de tanker Keynes gjorde sig. Det kan derfor være nyttigt at se på hans tanker.

Keynes’ tanker
Keynes’ forslag til et nyt valutasystem gjorde op med tidligere økonomiske systemer, idet byrden på svage stater (lande med betalingsbalanceunderskud) skulle udlignes. For at forklare dette yderligere bør det påpeges, at Keynes var kraftig modstander af frie kapitalbevægelser, idet han mente, at de skaber national ustabilitet. De frie kapitalbevægelser kunne netop i en situation, hvor et land havde underskud på betalingsbalancen, føre til, at man var nødsaget til nationale opstramninger på finanserne, forstærke presset, eftersom kapitalflugt var meget sandsynlig. Denne sandsynlighed satte staterne under pres, idet den vanskeliggjorde deres reguleringsmuligheder, og det var især denne situation, som Keynes ønskede at undgå efter krigen, eftersom genopbygningen ville blive langsommelig og meget vel også en økonomisk ustabil periode.
Et andet centralt aspekt var spørgsmålet om flydende og faste valutakurser. Keynes var fortaler for stabilitet, internt såvel som eksternt, og var af den klare holdning, at flydende kurser kunne forårsage alt for stor ustabilitet og uforudsigelighed.
Keynes` ønsker for efterkrigstiden var således et stabilt system med rigelige mængder af international likviditet, fornuftige handelsbalancer og en høj beskæftigelse. Keynes eget bidrag til hvordan disse ambitioner skulle nås, bestod i et forslag om etableringen af en international valutaunion.
Hans forslag til en valutaunion gik ud på, at der skulle oprettes en såkaldt ”Clearing Bank”, som var en international ”nationalbank”, der kunne udstede sin egen globale valuta, kaldet ”Bancor”. Banksystemet skulle være lukket, således at likvider ikke kunne flyttes ud af systemet, dvs. at banken i sig selv ikke kunne komme i problemer. Valutaen skulle være bundet til en bestemt guldværdi, men unionens grundlæggere skulle have muligheden for at sænke eller øge denne sats alt efter det internationale behov for likviditet.
Alle verdens lande skulle være tilskrevet en konto i banken. Dette betød dog ikke, at alle skulle være medlemmer af unionen. Alt efter en nationalstats fortegn på betalingsbalancen i de fem tidligste førkrigsår, ville de således blive tilskrevet henholdsvis en overskudsbank eller en underskudsbank. Da Keynes mente, at likviditetsmangel var en af bristerne ved tidligere økonomiske systemer, så var det med dette unionsforslag hensigten, at national opsparing af udenlandsk valuta skulle være umulig. Keynes mente, at dette system kunne opretholdes givet, at landene pga. ”Bancorsystemet” ikke kunne være i besiddelse af hinandens valuta ud over til rejseformål og andre mindre transaktioner, som man sågar skulle udfylde en ansøgning til den nationale centralbank for at få.
Lande med overskud på deres betalingsbalance, skulle imødekommes med fire valg til, hvorledes de kunne bringe denne i ligevægt:
1)      Udvide den hjemlige likviditet og efterspørgsel
2)      Få opskrevet sin valuta eller lønniveauet
3)      Reducere told eller andre midler mod import
4)      Foretage internationale lån til ulande

Keynes’ forslag var revolutionerende, og han mødte megen kritik. Det er sandsynligt, at denne kritik i større eller mindre grad har påvirket Keynes´ ideer hen imod et forslag, som han anså for mere sandsynligt frem for ideelt. Dette er naturligvis gætteri, men ikke desto mindre er det en kendt sag, at Keynes, i løbet af 1940-1944, måtte sande, at magten i vid udstrækning hersker over fornuft og logik. Derfor måtte Keynes også se sig som taberen i ”slaget” ved Bretton Woods. Det system, som blev besluttet og etableret adskilte sig på mange måder markant fra det, som Keynes havde haft i sine tanker.

Moderne kobling af Keynes’ tanker
Den historiske kendsgerning er, at Bretton Woods systemet officielt brød sammen i august 1971, hvor USA ophævede rettigheden til at konvertere dollar til guld. I Februar 1973 brød de sidste stumper af systemet sammen efter en længere spekulation mod dollaren, hvorefter amerikanerne lod dollaren flyde, og verden trådte ind i en periode med flydende valutakurser. IMF og Verdensbanken, som var udtryk for et kompromis for Keynes´ ”Clearing Bank”, bestod dog fortsat.
Keynes’ tanker er nu blevet aktualiseret af Joseph Stiglitz, der konstaterer, at alle lande i dag søger at maksimere deres handelsoverskud. Men et overskud et sted, er det samme som et underskud et andet sted. Usikkerhed i forhold til hvordan disse underskud skal finansieres, er en af grundene til at verdensøkonomien i sin nuværende indretning har set en række kriser i de senere år. At udstede ”Bancor” vil reducere denne usikkerhed. Ideen er, at verdens nationer hvert år skal sætte reserver til side som forsikring mod pludselige økonomiske udviklinger. Et udviklingslands økonomiske underskud ville således kunne afhjælpes ved hjælp af den globale valuta.
Det betyder, at der er behov for etablering af nye velfungerende internationale økonomiske institutioner.

De her skitserede betragtninger kan siges at være af rent økonomisk karakter, idet de siger noget om, hvorledes verdensøkonomien bør indrettes. Stiglitz’ tanker er formentlig lige så utopiske som, at USA skulle reducere sin egen magt i internationale organisationer.
Årsagen er, at indførelsen af Bancor vil være ensbetydende med en svækkelse af USA’s indflydelse, idet dollarens status som global reservevaluta vil blive den frataget. Indførelsen af Keynes’ og Stiglitz’ tanker om indretningen af verdensøkonomien fordrer et skift i den økonomiske forståelsesramme, idet staterne først må erkende, at egennytteoptimering ikke er vejen frem.
Historien har vist, at magtstrukturen i høj grad er bestemmende for forståelsesrammer og dermed også ideologi, politik og praksis. Denne sammenhæng mener vi dog ikke er holdbar i længden, idet det dominerende system før eller siden vil nedbrydes og et nyt vil opstå, som på ny er konstitueret af en ændret magtstruktur. Dette mener vi, at kunne sandsynliggøre via historisk tilbageblik, idet intet imperium hidtil er bestået.
Som den nuværende situation i verdensøkonomien indikerer, så er en ændring i den økonomiske forståelsesramme en særdeles vanskelig affære, så længe USA reelt sidder på magten i verdensøkonomien. Historisk har det altid været sådan, at et land har forsvaret protektionisme, så længe økonomien var svag, og forklaret frihandlens goder, når den var blevet stærk. Det, der kan være behov for, er et midlertidigt sammenbrud af den amerikanske økonomi, som muliggør en ideologisk ændring og etableringen af et nyt økonomisk system, hvor magten ikke er så ulige fordelt. Det skal dog pointeres, at dette ikke er udtryk for at USA handler i ond tro, når det gennemfører sin politik. Politikken kan nemlig ses som udtryk for en dybt forankret tro på en liberalistisk forståelsesramme. I den forbindelse skal det nævnes, at den liberalistiske argumentation er i orden under forudsætning af, at man godtager økonomisk vækst, forstået som profitmaksimering, som mål. Historien har imidlertid vist os, at kapitalens interesser sjældent er sammenfaldende med menneskets interesser. Kritikken bør derfor, i stedet, rette sig mod den økonomiske videnskab, idet den ikke indregner de menneskelige konsekvenser af, at man til stadighed søger at skabe optimale betingelser for kapitalen. Det kan med rimelighed antages, at en sådan kritik vil blive imødegået af aktører, hvis interesser ikke vil blive tilgodeset ved et skift indenfor den økonomiske forståelsesramme, hvorved det magtpolitiske spil ligeledes bør underkastes et skift i sin forståelsesramme.

Kronikken er udarbejdet af seks studerende ved Aalborg Universitet på baggrund af deres projekt ”Global Økonomisk Divergens – et kritisk teoretisk perspektiv”. Udarbejdelsen af projekter er et led i den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, som blandt andet indeholder undervisning i økonomi, politologi, jura og sociologi. Inden udarbejdelsen har projektgruppen desuden deltaget i:

Til udarbejdelsen af kronikken er anvendt en mængde litteratur, hvoraf skal fremhæves:

Det samlede projekt kan rekvireres ved henvendelse til:

majbrit-christian@mail1.stofanet.dk



[1] Se litteraturliste