Problemet med Sørlanders tese er ganske simpelt at han antager konklusionen på forhånd og derved kun kan komme til den konklusion han kommer til. Dette minder en hel del om Searles fejlagtige forsøg på at bevise at stærk AI ikke kan lade sig gøre. Det er analytisk filosofi når det er mest sjusket.

Når Sørlander eks. skriver ”på vej til sandheden” så afslører dette en helt grundlæggende antagelse der kan virke besnærende men ikke desto mindre kun er en af flere måder at anskue virkeligheden på.

For der er ikke nødvendigvis nogen sandhed at arbejde hen imod, hvilket er første antagelse som Sørlander gør sig men som slet ikke er så ”clear cut” som den umiddelbart virker. At mennesket kan komme frem til entydige beskrivelser er på ingen måde det samme som at disse entydigheder eksisterer i virkligheden eller at de er universelle. Hvordan du kan komme til den konklusion er mig en gåde, men den er ihvertilfælde misvisende og upræcis når du ønsker at tale om det absolutte og det universelle.

Sørlander mener også at Niels modsiger sig selv og kalder ligefrem kritikken for ligegyldig. Det gør han på det grundlag at hvis der ikke findes noget vi kan sige med sikkerhed så bliver selve påstanden om at man ikke kan sige noget med sikkerhed en usikkerhed, med andre ord man kan pludselig ikke sige noget om noget. Selv det at sige ”ord er ikke entydige” bliver til en tvetydighed som afviser sig selv.

På mange måder kan man sige at Sørlander jo har fat i noget, men jeg tvivler på at det er det han tror han har fat i.

Pointen er nemlig bare at sprog ikke behøver at være entydigt for at være brugbart, og ikke behøver at være universelt for at være brugbart. Når Sørlander eks. påstår at Niels kritik er uvæsentlig, hvis han holder fast i påstanden om at sprog ikke kan have entydigt indhold så er det efter min opfattelse fordi Sørlander ikke kan følge Niels argument snarere end det er omvendte som det påstås.

Erkendelsen af at man ikke kan sige noget med sikkerhed er en måde at anskue verden på, den er hverken sand eller falsk men bare en mere brugbar erkendelse og i nogles øjne bedre til at beskrive verden omkring os på. At Sørlander ikke finder Niels kritik relevant svarer til at teisten ikke finder ateistens kritik relevant for man kan jo heller ikke sige at der IKKE er nogen gud vel. Her viser vestlig, dualistisk, binær, analytisk, filosofi sig fra sin værste side og man føler sig taget tilbage i tiden til positivisternes velmente men brutale udnyttelse af logikken. Sørlander antager det absolutte som den religiøse antager Gud, Sørlander kalder sin gud for modsigelsesprincippet og med denne svævende over sig mener han at kunne hæve sig til et absolut grundlag. Hvordan man kan hæve sig til noget absolut har jeg svært ved helt at gennemskue. Det absolutte er irreducerbart det ER grundlaget hvor intet underliggende kan eksistere men måske har jeg misforstået Sørlanders brug af begrebet, man kan jo håbe.

Modsigelsesprincippet er en antagelse af virkligheden som ikke i sig selv bevises, det er en anordning specielt konstrueret til formålet og skabt til at skabe èn form for virkelighed. Men det er ikke min form og jeg behøver den ikke for den er ikke brugbar som filosofiske værktøj, måske som politisk, men ikke som filosofisk og slet ikke som universel pre-difinition.

Der er masser af grunde til ikke at antage at sproget er så entydigt som Sørlander gerne ser det værende og masser af grunde til at afvise Sørlanders påstand om det universelle. Kuhn, Lakatos, Feyrabend, et væld af fjernøstens filosoffer, Kvantefysikken, Fuzzy logic o.s.v. har leveret ganske gennemgribende argumenter for hvorfor vores ide om sandhed er dybt problematisk og i sidste ende misvisende. Men dem skøjter Sørlander hurtigt hen over eller kommer slet ikke ind på, hvilket er fint så længe han ikke påstår irreducerbarhed. Desværre kan han ikke dy sig for dette og har derved placeret sig selv i gruppen med Searle, Ayn Rand, positivisterne og andre velmente men sjuskede og mislykkedes forsøg på at skabe sikkerhed hvor der er usikkerhed.

Forfatteren kan kontaktes på: info@graymatterstudio.net