Det er nu over 24 år siden, at Kampen om
Byggeren på Nørrebro fandt sted.
I alle de år har denne bog ligget på min hylde
og ventet på en lejlighed til at blive offentliggjort.
Bogen er min meget personlige beretning,
om hvad der skete på Nørrebro i de måneder,
hvor Bygger-konflikten stod på. Bogen er
illustreret med mine fotos fra dengang.
Desværre kun med de næstbedste, idet de
bedste blev sendt til kopiering hos Kodak,
hvor de forsvandt.
Bogen er således på én gang både et historisk
dokument om tidens opfattelse af demokrati
og byfornyelse, samtidig med at den
beskriver mine personlige oplevelser ved at
deltage ganske centralt i begivenhederne.
Det var en meget vigtig bog for mig at
skrive dengang. Jeg havde brug for at få
bearbejdet alle de mange følelser og oplevelser,
jeg havde været igennem. Og jeg kan
mærke, at selv her 24 år efter, så får jeg
stadig en klump i halsen ved at genlæse min
egen bog om begivenhederne.
Nu er lejligheden så kommet til at udgive
bogen - nemlig min 50 års fødselsdag - hvor
det traditionsmæssigt er tid til at gøre status
over årene, der er gået.
For begivenhederne i Folkets Hus og de
mange både voldsomme og kærlige oplevelser
under kampen om Byggeren er en af de
helt store milepæle i mit liv.
Mange af jer læsere vil hverken have deltaget
i eller hørt ret meget om kampen om
Byggeren. Og vil derfor have svært ved at
forstå og tro på, at københavnske politikere
og dansk politi kan opføre sig som beskrevet.
Når jeg genlæser bogen, kan jeg næsten
selv blive i tvivl, men jeg ved, at jeg var der
og så hvad der skete.
Jeg vil derfor bede jer om at tage godt imod
bogen - og huske på, at jeg kun var nået
halvt så langt med mit liv, nemlig 25 år gammel,
da kampen om Byggeren fandt sted.
I årene efter Bygger-kampen må det konkluderes,
at kampen om Byggeren faktisk nyttede
noget.
Københavns kommunes byfornyelsespolitik
ændrede afgørende karakter efter balladen
på Nørrebro, således at byfornyelsen på Vesterbro
i meget høj grad blev foretaget i samarbejde
med beboerne og med størst muligt
hensyn til at bevare og forny de eksisterende
gamle huse, fremfor som på Nørrebro, at
vælte det hele og bygge nye ensformige
betonblokke.
Og Folkets Hus og Park eksisterer fortsat -
nu endda med kommunal godkendelse.
|